Vores lejr

HMD_2012lPå sæsonens markeder er der altid mange aktiviteter i lejren. Vi bestræber os på at holde en åben og uformel lejr hvor publikum og andre aktører føler sig velkomne. Der bliver trænet kampteknikker, lavet mad, syet, arbejdet, snakket, leet og fortalt. Det er kort sagt vigtigt for os at publikum får fornemmelsen af en fungerende, levende lejr hvor man fristes til at gå ind og være med.

Lejren er også udgangspunktet for flertallets af Warwik’s programsatte formidlingsaktiviteter. De kan bl.a. omfatte duelfægtning, madlavning og kogekunst, middelalderens kirurgi samt tidens guldsmedekunst og smykkebrug, dens symbolsprog, osv. Læs mere i menuen “Formidling”.