Soldatens lejrliv

soldat1.jpgEn del af Warwik’s lejr indrettes rutinemæssigt som Soldaterlejr. Konteksten er den middelalderlige lejesoldat, som i 1400-tallet var drivkraften i Danmarks krigsførsel. Lejesoldaterne hentedes ind fra det nære udland, f.eks. Tyskland og Flandern. De drog frem i kompagnier, der ud over soldaterne selv kunne omfatte alt fra kokke og håndværkere til handelsfolk, skøger eller sågar soldaternes familier.

I soldaterlejren udstiller Warwik forskellige typer af våben, skjolde og rustninger, som oplæg til “hands-on” oplevelser for publikum. Hvilke typer af udrustning der fremvises kan variere. Dette tilsvarer den omstændighed, at et kompagni lejesoldater fra 1400-tallet altid var kaldt sammen til løsning af en bestemt konflikt. Hertil krævedes bestemte, forud dikterede typer af udrustning – alt efter hvilken bevæbning man forventede hos den fjende, soldaterne skulle møde.

I lejren fortæller “Ulf Lange af Kalø”, en af Warwik’s riddere, lejlighedsvist om den komplicerede og slidsomme proces, det var at vedligeholde både våben og rustning i middelalderen. Rustfrit stål fandtes ikke. Meget af det stål, man havde, savnede desuden både den styrke og sejhed, der findes i moderne legeringer. Uden den rette omhu ville soldatens udrustning derfor hurtigt gå til, og det samme ville dens ejermand, når tæring og slid fik klinger til at knække eller læder-remme til at springe midt på slagmarken.

Også dette indslag er “hands on” for publikum, idet alle de implicerede våben og rustningsdele kan sendes rundt for alle at se, mærke og fornemme. For de modige er der desuden mulighed for at prøve kræfter med polering eller reparation med brug af datidens værktøjer.