Soldatens lejrlivThe Soldier’s Camp

soldat1.jpgEn del af Warwik’s lejr indrettes rutinemæssigt som Soldaterlejr. Konteksten er den middelalderlige lejesoldat, som i 1400-tallet var drivkraften i Danmarks krigsførsel. Lejesoldaterne hentedes ind fra det nære udland, f.eks. Tyskland og Flandern. De drog frem i kompagnier, der ud over soldaterne selv kunne omfatte alt fra kokke og håndværkere til handelsfolk, skøger eller sågar soldaternes familier.

I soldaterlejren udstiller Warwik forskellige typer af våben, skjolde og rustninger, som oplæg til “hands-on” oplevelser for publikum. Hvilke typer af udrustning der fremvises kan variere. Dette tilsvarer den omstændighed, at et kompagni lejesoldater fra 1400-tallet altid var kaldt sammen til løsning af en bestemt konflikt. Hertil krævedes bestemte, forud dikterede typer af udrustning – alt efter hvilken bevæbning man forventede hos den fjende, soldaterne skulle møde.

I lejren fortæller “Ulf Lange af Kalø”, en af Warwik’s riddere, lejlighedsvist om den komplicerede og slidsomme proces, det var at vedligeholde både våben og rustning i middelalderen. Rustfrit stål fandtes ikke. Meget af det stål, man havde, savnede desuden både den styrke og sejhed, der findes i moderne legeringer. Uden den rette omhu ville soldatens udrustning derfor hurtigt gå til, og det samme ville dens ejermand, når tæring og slid fik klinger til at knække eller læder-remme til at springe midt på slagmarken.

Også dette indslag er “hands on” for publikum, idet alle de implicerede våben og rustningsdele kan sendes rundt for alle at se, mærke og fornemme. For de modige er der desuden mulighed for at prøve kræfter med polering eller reparation med brug af datidens værktøjer.

soldat1.jpgPart of Warwik’s camp is routinely laid out as a soldier’s camp. The context is the medieval mercenary – the very core element of Danish warfare in the 15th century. Mercenaries were hired in from nearby countries, e.g. Germany and Flanders. They campaigned in companies which apart from the soldiers themselves counted e.g. chefs and craftsmen, merchants, whores or even the soldier’s own families.

In the soldier’s camp, Warwik displays different kinds of weapons, shields and pieces of armour as “hands-on” opportunities for the audience. Which pieces are on display may vary. This corresponds to the fact that a 15th century mercenary company was always summoned with a particular conflict in mind. To solve it, certain weapons and armors were required and pre-dictated – all depending on the armaments which were anticipated with the enemy.

In the soldier’s camp, the Warwik knight “Ulf Lange” (of Kalø Castle) occasionally demonstrates the complicated and work intensive process of armament manintenance. Stainless steel did not exist. Most of the steel which was available did not possess the strength nor the toughness of modern alloys. Consequently, without proper care most of a soldier’s armaments would deteriorate, and their owner perish, when corrosion or wear made blades crack or leather straps break on the battle field.

Like the displays themselves, these talks are “hands on”. All implicated weapons or pieces of armour are passed around for all to see, feel and experience. Brave volunteers may also try their luck (and patience) with the tough processes of polishing or repairing using only medieval tools.